top of page

Momsregistrering

Fast pris på DKK 495 + moms

Registrering for moms, arbejdsgiver og import/eksport

Vi hjælper med registrering af din virksomhed for moms, arbejdsgiver, eksport og import for en samlet fast pris.

Hvornår skal virksomheder momsregistreres?​

​Din virksomhed skal normalt registreres for og opkræve moms, hvis den sælger varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. indenfor en 12 måneders periode. Er salget under 50.000 kr. kan virksomheden dog vælge at blive registreret for moms alligevel.

Hvornår skal virksomheder registreres som arbejdsgiver?

 

Din virksomhed skal registreres som arbejdsgiver, hvis virksomheden udbetaler løn. Det gælder også selv om virksomheden kun udbetaler løn til dig som ejer og direktør. Bemærk, at virksomheden også skal indberette løn til sine ansatte via eIndkomst hos Skattestyrelsen. Dette kan nemt gøres via et lønadministrationssystem.​

ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension)


Din virksomhed skal registreres for ATP, hvis en eller flere af virksomhedens medarbejdere arbejder mere end 9 timer om ugen eller over 39 timer månedligt. Virksomheden skal dog ikke registreres for ATP, hvis alle ansatte er under 16 år.

Hvornår skal virksomheder registreres for import og eksport?

 

Når virksomheden køber/importerer varer fra lande udenfor EU, skal virksomheden importørregistreres. I den forbindelse skal der tages stilling til, hvordan virksomheden ønsker/kan betale told. Bemærk, at virksomheden skal være registreret som importør før varerne ankommer til Danmark.

Virksomheden skal registreres for eksport, hvis den sælger eller returnerer varer til et land uden for EU.
Eksportvirksomheder bør registres for import, hvis de eksporterede varer returneres af kunden.

Registrering hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen

Vær opmærksom på, at registrering af moms, arbejdsgiver og import/eksport kræver sagsbehandling hos både Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen. Der kan være forskel i sagsbehandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen og hos Skattestyrelsen, og normalt er der noget længere sagsbehandlingstid hos Skattestyrelsen.

Ved momsregistrering og registrering som arbejdsgiver kan Skattestyrelsen kræve sikkerhedsstillelse. Denne sikkerhedsstillelse skal overføres til selskabets skattekonto inden endelig registrering kan foretages. Bemærk endvidere at registreringen er afhængig af sagsbehandlingstiden både hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Faste lave priser, der er til at forstå

Vi har faste lave priser på mange forskellige ydelser.

Priserne er inklusiv telefonisk og mailsupport fra advokat med speciale i virksomheder og kontrakter. Vi ønsker at levere jura i øjenhøjde uden at gå på kompromis med kvaliteten

Derfor skal du bruge Simple Law

Vi er et advokatfirma med speciale i oprettelse af selskaber

Fast lav pris

Vi synes ikke det skal være dyrt eller uigennemsigtigt at gå til advokat. Vi har derfor faste lave prise på en række ydelser

Specialister

Vi er advokater med speciale i selskaber, iværksætteri og ejerledede virksomheder. Vi laver kun det vi er gode til.

Advokatfirma

Vi er et advokatfirma, der er registreret hos Advokatsamfundet og med en lovpligtig ansvarsforsikring. Det er din tryghed og garanti

bottom of page