Hvad er egentlig forskellen på et ApS og et A/S, og hvilken selskabsform passer bedst til din virksomhed? Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor vi sætter fokus på valg af selskabsform og særligt forskellen mellem anpartsselskabet og aktieselskabet.
Fælles for ApS og A/S
ApS er en forkortelse for anpartsselskab, og A/S er en forkortelse for aktieselskab. Både et ApS og et A/S er såkaldte kapitalselskaber, der er reguleret af selskabsloven. Selskabsloven finder derfor anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber.
Fælles for begge selskabsformer gælder, at du som ejer ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene med dit indskud. Det er den største årsag til, at de to selskabsformer er meget populære, da det betyder, at der er en begrænset risiko ved at drive virksomhed gennem et ApS og et A/S.
Ved begge selskabsformer er ejerandelen fordelt på kapitalandele, der enten hedder anparter eller aktier, og i begge selskabsformer har kapitalejerne (ejerne af selskabet) ret til en andel af selskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter.
Fælles for begge selskaber er desuden, at selskabets øverste organ er generalforsamlingen. Det er her de helt overordnede beslutninger træffes som f.eks. vedtægtsændringer, udbytteudlodning, kapitalforhøjelser og meget andet.
De 3 væsentligste forskelle på et ApS og et A/S er i forhold til indskudskapital, ledelse og omstrukturering. De vil derfor blive gennem nedenfor.
Særligt for anpartsselskabet - ApS
Et ApS er et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på anparter. Et anpartsselskab kan ikke udbyde sine kapitalandele til offentligheden som f.eks. gennem en børs.
Minimumsindskud i et ApS er på kr. 40.000, men du kan sagtens indskyde mere i selskabet. Det gælder både som såkaldt nominel kapital og som overkurs. Der er derfor intet til hinder for, at et ApS har en selskabskapital på f.eks. 500.000.
I et ApS er der ret stor fleksibilitet for valg af ledelsesorganer, da der f.eks. ikke er noget krav om, at selskabet skal have en bestyrelse. Det eneste krav, der er til ledelsesstrukturen i et ApS er, at der skal være en direktion på mindst ét medlem. Du kan sagtens have en bestyrelse i et ApS, og hvis der er en bestyrelse i et ApS, er der ingen krav til antal eller roller. Du kan derfor i princippet have en direktion på ét medlem og en bestyrelse på ét medlem, hvor det er samme person, der både sidder i direktion og i bestyrelse.
I et ApS er det langt nemmere, end i et A/S, at lave ændringer af selskabet som f.eks. spaltninger, fusioner, kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Der er nemlig en række undtagelsesbestemmelser i selskabsloven, hvor det for kapitalejerne i et ApS f.eks. er muligt at fravælge vurderingsberetninger, mellembalancer og spaltnings/fusionsplaner, der er dokumenter, der som udgangspunkt ellers skal udarbejdes.
Særligt for aktieselskabet - A/S
Et A/S er et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier, og et aktieselskab kan udbyde sine aktier til offentligheden som f.eks. gennem en børs, som man kender det fra C25 virksomhederne i Danmark.
Minimumsindskud i et A/S er på kr. 400.000, men du kan sagtens indskyde mere i selskabet. Det gælder både som såkaldt nominel kapital og som overkurs. Der er tillige mulighed for at lave en delvis indbetaling af selskabskapitalen på ned til 25 %.
I et A/S er der en række regler, der skal overholdes i forhold til ledelsesorganer samt sammensætningen heraf.
I et A/S skal der være en direktion på mindst ét medlem, men der skal også være enten en bestyrelse eller et tilsynsråd. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst tre personer.
Flertallet i bestyrelsen skal være personer, som ikke er direktører i selskabet, og en direktør i et
A/S kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen. Hvis der er valgt et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse (hvilket er meget sjældent), så gælder, at et medlem af direktionen ikke samtidig kan være medlem af tilsynsrådet.
I et A/S er det mere “tungt” end i et ApS at lave omstruktureringer som f.eks. spaltninger, fusioner, kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Der er nemlig en række ufravigelige krav i selskabsloven, hvor det ikke er muligt at fravælge vurderingsberetninger, mellembalancer og spaltnings/fusionsplaner.
Hvilken selskabsform skal du vælge?
Selskabsformen ApS er langt mere populær end et A/S, da der som beskrevet er færre krav og større fleksibilitet til et ApS.
Tidligere var et ApS ikke så respekteret en selskabsform, da omverdenen typisk ikke betragtede det som en ligeså seriøs virksomhed som et A/S. Dette er dog et meget gammeldags synspunkt, der også er mere og mere sjældent. Mange store og respekterede virksomheder drives i dag som ApS, og det er også klart den mest almindelige selskabsform at starte med.
Du bør derfor som udgangspunkt starte din virksomhed som ApS frem for A/S medmindre, der er vægtige grunde til at vælge et A/S i stedet for som f.eks. krav fra samarbejdspartnere eller en plan børsnotering på kort sigt. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at du senere hen forholdsmæssigt nemt kan omdanne dit ApS til et A/S.
Har du spørgsmål til valg af selskabsform eller til opstart af virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os.
Comments