Hvis et selskab er taget under tvangsopløsning, så kan det som udgangspunkt genoptages. Genoptagelse af et selskab under tvangsopløsning kræver, at kravene til genoptagelse opfyldes, og at processen for genoptagelse iagttages af ejerne og ledelsen. I denne artikel kan du læse om, hvad en genoptagelse af et selskab under tvangsopløsning er, og hvilke krav der stilles til genoptagelsen.
Hvad er en genoptagelse af et selskab under tvangsopløsning?
En genoptagelse af et selskab under tvangsopløsning betyder, at selskabets status bliver taget tilbage til ‘normal’ fra ‘under tvangsopløsning’. Når et selskab genoptages kan det derefter drives helt som før og som et ApS eller A/S med normal status.
Hvad er en tvangsopløsning?
En tvangsopløsning af et selskab er, som navnet antyder, en ufrivillig opløsning af et selskab. Et selskab sendes typisk til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, når selskabet ikke opfylder selskabslovens eller årsregnskabslovens regler.
Typiske årsager til en tvangsopløsning af et selskab er, at selskabet ikke har indleveret årsregnskab til Erhvervsstyrelsen rettidigt, eller at selskabet mangler en ledelse.
Processen for en tvangsopløsning
Når selskabet ikke opfylder kravene til f.eks. indlevering af årsregnskab eller registreret ledelse hos Erhvervsstyrelsen, så vil Erhvervsstyrelsen sende en advarsel via Digital Post til selskabet om, at selskabet bliver sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, hvis forholdet ikke berigtiges.
Hvis forholdet ikke berigtiges, så vil Erhvervsstyrelsen derefter anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Når selskabet sendes til tvangsopløsning hos skifteretten, så bliver den eksisterende ledelse i selskabet fjernet og afregistreret, og skifteretten vil efter en periode udpege en likvidator, der typisk er en advokat, til at forestå opløsningen af selskabet.
Likvidator undersøger selskabets forhold og økonomi. Hvis selskabet er solvent, bliver det opløst af likvidator, men hvis selskabet er insolvent, så vil selskabet overgå til en konkurs, hvorefter der bliver udpeget en kurator.
Når et selskab er under tvangsopløsning, kan der ikke træffes beslutning om ændring af selskabets ledelse og andre forhold, undtaget beslutning om genoptagelse, fusion med et andet selskab eller spaltning af selskabet. Fusion og spaltning kræver, at skifteretten, eller likvidator, tiltræder beslutningen.
Betingelser for genoptagelse af selskab under tvangsopløsning
Hvis et selskab under tvangsopløsning skal genoptages, så skal det opfylde betingelserne i selskabsloven for genoptagelse og følge processen som fremgår af loven
Følgende betingelser skal opfyldes, før et selskab under tvangsopløsning kan genoptages:
Der skal af selskabets ejere laves en ekstraordinær generalforsamling, hvor ejerne beslutter at genoptage selskabet. Hvis der er udpeget en likvidator for selskabet, så skal likvidator tiltræde beslutningen. Hvis der ikke er udpeget en likvidator, så kan ejerne selv træffe beslutningen.
Der skal udarbejdes en erklæring af en godkendt revisor (statsautoriseret revisor eller registreret revisor). Erklæringen fra revisor skal vise, at selskabskapitalen (på typisk kr. 40.000 i et ApS) stadigvæk er til stede. Hvis selskabskapitalen ikke er til stede, så kan den reetableres ved, at ejerne laver en kapitalforhøjelse i selskabet ved indskud af penge eller konvertering af gæld. Erklæringen skal ligeledes vise, at der ikke er ulovlige lån fra selskabet til selskabets ejere.
Det forhold, der har forårsaget tvangsopløsningen, skal berigtiges. Det betyder, at der f.eks. skal indleveres årsregnskab, hvis manglende indlevering af årsregnskabet er årsagen til tvangsopløsningen.
Selskabet skal på generalforsamlingen, hvor selskabet genoptages, vælge en ledelse i selskabet, da ledelsen er fratrådt i forbindelse med, at selskabet er sendt til tvangsopløsning. Den ledelse der vælges er typisk den samme direktør, eller direktører, som før tvangsopløsningen, men det kan også være andre.
Hvis selskabets årsrapport bliver revideret, så skal der også vælges en revisor på generalforsamlingen. Hvis selskabet har fravalgt revision, så er dette ikke nødvendigt.
Hvis selskabet har afsluttet en regnskabsperiode, og indberetningsfristen er udløbet inden selskabet genoptages, så skal ejerne på generalforsamlingen også godkende og indberette årsrapporten for denne regnskabsperiode, for at selskabet kan genoptages.
Genoptagelsen skal være modtaget af Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har sendt selskabet til tvangsopløsning hos skifteretten.
Selskabet må ikke have været sendt til tvangsopløsning før inden for de seneste 5 år. Dette er et ultimativt krav, der ikke kan fraviges. Hvis selskabet ikke opfylder denne betingelse, så kan det ikke genoptages. I stedet for kan det overvejes at fusionere selskabet med et andet selskab, så selskabet ikke opløses, og driften kan fortsætte i et andet regi og CVR-nr.
Det er et krav, at alle betingelserne ovenfor er opfyldt før selskabet under tvangsopløsning kan genoptages. Et selskab der er endeligt tvangsopløst af retten kan ikke genoptages.
Hvordan bliver et selskab genoptaget?
For at selskabet kan genoptages, så skal der udarbejdes en generalforsamling med beslutning om genoptagelse og valg af ledelse i selskabet, ligesom der skal udarbejdes en erklæring af en godkendt revisor.
Hvis du har et selskab, der skal genoptages, så er det derfor en rigtig god ide at søge rådgivning hos en advokat og en revisor, der sammen med dig, som ejer af selskabet, kan sørge for at selskabet bliver genoptaget.
Advokaten hjælper typisk med udarbejdelse af generalforsamlingen, korrespondance med likvidator og anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.
Revisor hjælper med gennemgang af selskabets regnskab, udarbejdelse af erklæring og eventuelt indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.
Hos Simple Law hjælper vi meget gerne med at vurdere dine muligheder for genoptagelse af et selskab, ligesom vi gerne, i samarbejde med en revisor, hjælper dig i mål med genoptagelsen. Vi har også bred erfaring med fusion af selskaber, der ikke kan genoptages.
Hvis selskabet bliver genoptaget, bliver oversendelsen til skifteretten trukket tilbage, og selskabet kan forsætte med at drive virksomhed.
Revisorerklæring om selskabskapitalen
Som nævnt ovenfor er det bl.a. et krav for genoptagelse, at en godkendt revisor udarbejder en erklæring om, at selskabskapitalen er til stede i selskabet. Det er ikke nok, at der er dækning til eventuelle kreditorer. Selskabet skal have en kapital, der opfylder minimumskravet i selskabsloven på kr. 40.000 for et ApS og kr. 400.000 for et A/S.
Hvis selskabskapitalen ikke er til stede, så kan ejerne af selskabet træffe beslutning om forhøjelse af kapitalen ved tegning af nye kapitalandele. Dette sker ved en kapitalforhøjelse.
Hvis selskabet har en registreret kapital på mere end minimumskapitalen, så kan forholdet eventuelt berigtiges ved en kapitalnedsættelse også. Hvis et anpartskapital f.eks. har en registreret kapital på kr. 60.000, men der kun er kr. 40.000 tilbage, så kan forholdet berigtiges ved, at der foretages en kapitalnedsættelse med kr. 20.000 til de kr. 40.000. På den måde undgår ejerne at skyde yderligere penge ind i selskabet.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om genoptagelse og kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse.
Selskabslovens regler om genoptagelse:
"§ 231. Et kapitalselskab kan af kapitalejerne besluttes genoptaget under iagttagelse af § 106, hvis udlodning efter § 223 ikke er påbegyndt. Det er en betingelse for genoptagelsen, at der vælges ledelse og eventuel revisor, og at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 37, om, at kapitalen er til stede. Selskabskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er selskabskapitalen herefter mindre end kapitalkravet, jf. § 4, stk. 2, skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2. Beslutning om genoptagelse skal anmeldes senest 2 uger fra datoen for beslutningen. Anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra en godkendt revisor om, at der ikke er ydet lån m.v. til selskabsdeltagerne i strid med lovens kapitel 13.
§ 232. § 231 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet skal genoptages.
Stk. 2. Er anmeldelse i henhold til stk. 1 ikke modtaget, senest 3 måneder efter at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan genoptagelse ikke finde sted. Fristen på 3 måneder suspenderes, hvis selskabet tages under rekonstruktionsbehandling.
Stk. 3. Er et kapitalselskab oversendt til tvangsopløsning, er det en betingelse for genoptagelse af selskabet, at de forhold, der begrundede kapitalselskabets oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget. Berigtigelsen skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. § 231, stk. 1. Dokumentation for de berigtigede forhold skal indsendes senest samtidig med anmeldelsen, jf. stk. 1. Hvis kapitalselskabet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse endnu ikke har afleveret årsrapporter for regnskabsår, hvor indsendelsesfristen er udløbet, er modtagelsen af disse årsrapporter ligeledes en betingelse for genoptagelsen.
Stk. 4. Hvis skifteretten har udnævnt en likvidator, skal denne samtykke i genoptagelsen.
Stk. 5. Er et selskab besluttet tvangsopløst af retten, jf. § 230, kan genoptagelse ikke finde sted."