top of page

Hvad er et ApS - Anpartsselskab?

Hvad er et ApS egentlig? Det kan du læse i denne artikel, hvor du også kan blive klogere på fordelene ved selskabsformen.

Hvad er et ApS (Anpartsselskab)?


ApS er en forkortelse for et anpartsselskab. Et ApS er derfor en særlig selskabsform, der er en af de mest populære virksomhedsformer i Danmark.

Et ApS er samtidig en selskabsform, der er et kapitalselskab. Et kapitalselskab er en fælles betegnelse for selskabsformerne anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S) og partnerselskab (P/S).

ApS’et er derfor i familie med selskabsformene A/S og P/S, da de alle er reguleret af selskabsloven og har en række fælles træk.


ApS - Anpartsselskab - Hvad er det?
Hvad er et ApS / Anpartsselskab?

Hvad kendetegner et ApS?


I et kapitalselskab, og dermed et ApS, hæfter anpartshaverne (kapitalejerne ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud, hvilket er den helt store forskel og fordel ved et ApS.


Ved en personlig virksomhed eller et I/S, så hæfter du som ejer ubegrænset og derfor med hele din personlige formue. Der er derfor en sikkerhed og tryghed ved at drive virksomhed gennem et ApS.


Indskuddet i et ApS skal være på minimum kr. 40.000. Du kan godt indskyde mere i et ApS, hvis selskabet har behov for yderligere kapital eller likviditet, men du kan ikke indskyde mindre end de kr. 40.000.


Kapitalejerne har ret til andel i selskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter ved oprettelse af kapitalklasser, hvor de forskellige klasser har forskellige rettigheder. Kapitalejernes ret til overskud kaldes udbytte, og besluttes typisk én gang årligt på selskabets årlige generalforsamling. Udlodning af udbytte kan også ske på en ekstraordinær generalforsamling, og så kaldes det ekstraordinært udbytte.


Et ApS skal have en ledelse, der som minimum skal bestå af en direktør. Et ApS kan også have flere direktører og en bestyrelse. Der er ingen regler for, hvor mange medlemmer, der skal være i bestyrelsen, hvis ApS’et har en bestyrelse. I et ApS er der ingen begrænsninger i forhold til, om en direktør kan være bestyrelsesformand eller næstformand, som der er ved A/S’er.

Indskud af kapital i et ApS


Indskuddet i et ApS sker typisk kontant ved stiftelsen af ApS, men kan faktisk også ske med andre værdier end kontanter. Det kaldes et apportindskud. Et apportindskud kan f.eks. være maskiner, værktøj, teknisk udstyr eller andet, der har en beviselig værdi på mindst kr. 40.000. En godkendt revisor skal lave en erklæring om, at indskuddet opfylder mindstekravet på de kr. 40.000.


Stiftelse af ApS ved apportindskud er ikke længere så populært, da selskabsloven er blevet ændret, så det nu er muligt at stifte et ApS ved kontant indskud og derefter køber aktver af stifteren. Dette var der tidligere forbud mod i både ApS’er og A/S’er, men det er altså nu tilladt i ApS’er.


Kontant indskud ved stiftelsen sker typisk på en advokats klientkonto, da en advokat derefter har mulighed for at bekræfte at pengene tilhører selskabet under stiftelse over for Erhvervsstyrelsen.

Det kan også ske på en bankkonto, der tilhører selskabet under stiftelse, men det er de færreste banker, der ønsker at oprette en sådan konto, og det er ofte forbundet med et gebyr.

Når selskabet er oprettet og har modtaget sit CVR-nr., så kan selskabet oprette en bankkonto og indskuddet overføres fra advokatens klientkonto til selskabets bankkonto.

Hvordan oprettes et ApS?


Et ApS oprettes (eller stiftes som det hedder) ved at der udarbejdes de dokumenter, som selskabsloven kræver, hvorefter stiftelsen anmeldes til Erhvervsstyrelsen.


For at oprette et ApS skal selskabet have et stiftelsesdokument og et sæt vedtægter.


Inden, eller i forbindelse med, at selskabet registrerets hos Erhvervsstyrelsen, så skal der tillige ske en godkendelse af indskuddet af de minimum kr. 40.000. Godkendelse sker ofte af en advokat, da dette nemt kan ske via advokatens klientkonto. Derfor får mange også hjælp af en advokat, når de skal have oprettet deres nye ApS.

Når selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, modtager det et CVR-nr., og selskabet skal straks derefter oprette en ejerbog, der er en fortegnelse over ejerne i selskabet.

Selskabet skal endvidere oprette en bankkonto, så selskabskapitalen kan overføres fra advokatens klientkonto til selskabet.


Derefter er der en række forhold, som selskabet skal have styr på. Det kan du læse mere om i denne artikel.


Ejeraftale

Hvis I er flere ejere af et ApS, så bør I have en ejeraftale, der regulerer det fælles ejerskab af selskabet. En ejeraftale er ikke noget lovkrav, men det er en aftale, der sikrer en forventningsafstemning og en tryghed ejerne imellem. En ejeraftale er derfor også en aftale, der kan være med til at forhindre mange konflikter.

En ejeraftale indeholder f.eks. regler for, hvornår ejerne kan sælge deres anparter, om ejerne skal arbejde i selskabet, om der skal være enighed om væsentlige beslutninger, om ejerne må have konkurrerende virksomhed, og om ejerne er forpligtede til at arbejde i selskabet.

bottom of page